Gulvafslibning i København

Hos Gulvkompagniet er vi eksperter i at forvandle dit slidte og trætte gulv,
så det ser ud som nyt. Vi tilbyder:

  • Eventuel afhøvling
  • Afslibning med sandpapir
  • Efterbehandling efter dit ønske
Hent tilbud

Hvorfor vælge Gulvkompagniet?

Vi brænder for kvalitet

Foruden at sørge for, at vi har de dygtigste medarbejdere, går vi højt op i kvaliteten af materialer og udstyr. Vi leverer kun det absolut bedste til dit gulv.

Vi passer på miljøet

Når vi skal behandle dit gulv, gør vi det så vidt muligt ved økologiske behandlingsformer. Vi går meget op i vores allesammens miljø og omgivelser og derfor er hjemmesiden her også CO2-neutral.

Vi rådgiver professionelt

Vores team består udelukkende af kompetente folk. Det betyder, at vi altid er i stand til at rådgive professionelt. Derved sørger vi for, at dit gulv kommer til at se ud præcis som du vil have det, at det kan holde i mange år, og at prisen for vores arbejde er den rigtige.

FAQ

Hvor lang tid tager gulvafslibning?

Det kommer an på, hvor stor opgaven er, og hvordan gulvet skal efterbehandles. Det tager os som regel to til tre dage at udføre en gulvafslibning.

Hvor meget støver det under en gulvafslibning?

Da en gulvafslibning virker ved at fjerne overfladebehandlingen, støver det en del. Vores maskiner tager heldigvis 95% af støvet og resten sørger vi for at støvsuge.

Hvad koster en gulvafslibning?

Priserne varierer meget, da det afhænger af gulvets tilstand, antal dørtrin og hvilken efterbehandling, der skal til. Kontakt os derfor, så vi kan give et uforpligtende tilbud

Hvornår må jeg gå på gulvet efter gulvafslibning?

Hvis dit gulv er lakbehandlet, skal der blot gå et par timer. Øvrige behandlinger kræver, at du venter 24 timer.

Sådan får du dit smukke gulv igen

Det første vi gør, når vi kommer hjem til dig, er at vurdere, hvilken stand dit gulv er i. Hvis det er meget slidt, og ridserne er virkelig dybe, er der nemlig behov for en afhøvling først. Oftest er en gulvafslibning effektiv nok, men skal der en gulvafhøvling til, så fungerer det ved, at vi høvler nogle millimeter af selve gulvet. Det er især gamle trægulve, som nogle gange kræver at vi kommer mere i dybden.

Ved en gulvafslibning er det kun den gamle overfladebehandling og ca. 1 mm af gulvet, vi fjerner. Det sker ved hjælp af en gulvafslibningsmaskine, hvorpå der er en valse med sandpapir. Vi starter med en grov slibning og bruger herefter finere og finere sandpapir, så alle ridser til sidst er fjernet.

En ordentlig efterbehandling – efter dit ønske

Dit nyslebne gulv vil se rigtig godt ud, men det kan være skrøbeligt uden efterbehandling. Derfor er det vigtigt også at efterbehandle gulvet. Hvad dit gulv skal efterbehandles med, afhænger helt af, hvordan du ønsker gulvet skal se ud, og hvor holdbart det skal være.

Det letteste at have med at gøre, er et lakeret gulv. Det giver en glat overflade, som let kan holdes vedlige. Desværre er det dog sådan, at hvis man får en misfarvning eller ridse i, kan det ikke vaskes væk udover ved gulvafslibning.

Det kan man til gengæld med et gulv, som efterbehandles med lud eller olie. Disse typer behandling giver begge et naturligt udseende, især hvis du vælger den rå ludbehandling. Ludbehandling virker ved at træet afbleges for at modvirke gulnings-processen i træet. Efterfølgende er det nødvendigt at mætte træet igen med natursæbe eller sæbe med hvide pigmenter.

Du kan også vælge en efterbehandling med naturolie eller hvid olie. Hvor den hvide olie giver et lyst gulv, som man skal være en smule mere forsigtig med, er resultatet af en efterbehandling med naturolie et rustikt gulv med glød.

Vi står selvfølgelig klar til at rådgive dig i, både om en afhøvling af dit gulv er nødvendig og i, hvilken efterbehandling du skal vælge. Vores team af dygtige og uddannede folk har nemlig den rette viden og har brugt mange år på at tilkæmpe sig deres ekspertise. Derfor kan vi hos Gulvkompagniet levere et perfekt stykke arbejde.

Udover at sørge for gulvafslibning i København, kører vi gerne til Gentofte, Frederiksberg, Østerbro og Amager.

Til erhvervskunder i København

Vi har en lang række samarbejdspartnere, for hvem vi løbende vedligeholder gulve. Blandt andet ambassader, ministerier, boligforeninger og plejehjem sætter deres lid til vores arbejde. Vi har nemlig specialiseret os i gulve, som udsættes for en stor, daglig belastning, og derfor kræver en særlig holdbarhed og hyppigere vedligeholdelse. Hos Gulvkompagniet har vi den nødvendige ekspertise, og vi vil derfor også gerne sørge for gulvet i din virksomhed.