Gulvafhøvling

Afhøvling af gulve
Afhøvling af gulve bør foretages af fagfolk med professionelle gulvafhøvlingsmaskiner, da man risikerer at lave alvorlige skader på gulvet ved at gøre det selv. Når fejlene så senere skal rettes af de professionelle gulvfolk, ender det med at blive en meget dyrere løsning i sidste ende.

En gulvafhøvling adskiller sig fra en gulvafslibning ved, at der bliver slebet en del dybere i gulvet, hvilket er mere effektivt, især ved gamle trægulve. Gulvafhøvlingerne kan redde ethvert trægulv, som er blevet ridset, plettet og trist at se på.

Under en gulvafslibning er det kun lakeringen, der bliver slebet af. Ved en afhøvling af gulvet høvler man ca. 1-3 millimeter af selve trægulvet. Derfor kan høvlemetoden også anvendes, hvis man har et trægulv med niveauforskelle.

Professionel guldafhøvlingsmaskine

Til gulvafhøvling bruges en speciel afhøvlingsmaskine, som i lighed med en almindelig høvl er udstyret med en eller flere knive, som høvler det øverste af trægulvet af. Disse høvlemaskiner bør kun anvendes af professionelle, da de er meget kraftfulde og let kan lave store skader på gulvet, hvis de bliver brugt forkert. Det er også vigtigt, at alle søm og nagler er væk fra gulvet inden gulvafhøvlingen, da de kan ødelægge maskinens små knive.

Gulvafslibning efter gulvafhøvling
Når høvlemaskiner er blevet anvendt, er trægulvet selvfølgelig meget ru, og derfor giver man gulvet en afslibning. En gulvafslibning foregår ved, at man sliber gulvet med sandpapir. Der startes med det mest grovkornede sandpapir, hvorefter man gradvist stiger i korntallet. Til sidst bruges sandpapir, som er meget fint, så gulvet bliver blødt og lækkert.

Efterbehandling af afhøvlede gulve
Efter afhøvling og afslibning efterbehandles gulvet med lak, lud eller olie. Kontakt Gulvkompagniet, hvis du ønsker råd og vejledning i valget af efterbehandling. Vi har mange års erfaring og ved hvilken efterbehandling, der bør benyttes til netop dit gulv.

Hvornår er gulvafhøvling nødvendig?
Gulve med svære skader, dybe riller eller meget slid kræver en gulvafhøvling for at opnå det oprindelige, smukke udseende. Det er også nødvendigt at foretage en afhøvling af gulvet, hvis det er blevet behandlet med fernis, er fuldmalet eller er meget skævt.

Man udfører afhøvling af gulve for at rette op på skævheder eller fjerne behandling, som man ikke kan fjerne med en gulvafslibning. I 90% af tilfældene kan gulvet rettes op uden afhøvling ved i stedet at benytte meget groft sandpapir, som snarere burde benævnes “stenpapir”, da disse korn er meget grove.

Hvis dit trægulv er meget nedslidt eller tidligere er blevet afhøvlet, så kan du risikere, at slidlaget på dit gulv ikke længere er tykt nok. Derfor skal man passe på, at man ikke trænger igennem slidlaget og risikerer, at bæreevnen forringes og at træet i yderste tilfælde flækker, når det belastes. Derfor tilråder vi altid, at gulvafhøvling foretages af erfarne håndværkere med professionelle maskiner.

For mere information eller et uforbindende tilbud, kontakt Gulvkompagniet.

Alt i gulvarbejde lige fra gulvbelægning til gulvafslibning og efterbehandling.

Træk din regning fra i skat!
Læs om håndværkerfradrag her

Hent tilbud