Afslibning af gulve

Hos Gulvkompagniet står vi klar til at hjælpe dig til et flottere gulv. Vi tilbyder:

  • Eventuel afhøvling
  • En afslibning af dit gulv
  • Efterbehandling, så dit gulv står helt skarpt
Hent tilbud

Hvorfor vælge Gulvkompagniet?

Vi vægter kvalitet frem for alt andet

Det vigtigste for os, er at du bliver glad for dit gulv. Derfor bruger vi udelukkende kvalitetsmaterialer og -udstyr. Vores team er kompetente til at udføre et stykke arbejde i høj kvalitet og efteruddannes, så de kan de nyeste teknikker også.

Vi sørger for fleksibilitet

Når dit gulv skal afslibes og behandles, gør vi vores bedste for at genere så lidt som muligt. Vi arbejder gerne både dag og nat for at blive hurtigt færdigt med gulvarbejdet, uden at vi behøver at gå på kompromis med, hvor præcist arbejdet udføres. Vi lover også, at vi bliver færdige til den aftalte tid.

Den gode oplevelse

Når vi afsliber dit gulv, er det vigtigt for os at vi leverer et præcist stykke arbejde, men også at du får en god oplevelse med vores service. Vi gør derfor pænt rent efter endt arbejde og sørger for at du er helt tilfreds med dit flottere gulv.

FAQ

Hvor lang tid tager det at afslibe et gulv?

Hvor lang tid, vi skal bruge på at afslibe dit gulv, afhænger selvfølgelig af størrelsen på opgaven. Hvilken slags behandling gulvet skal have har også betydning, da nogle efterbehandlinger kræver flere lag. Som udgangspunkt tager det os to til tre dage.

Hvor meget støv er der efter en gulvafslibning?

Der dannes en del støv ved en gulvafslibning, fordi det virker ved, at vi fjerner overfladebehandlingen. Gulvafslibningsmaskinerne tager omkring 95% af støvet, og vi støvsuger resten, så du ikke skal bekymre dig om støvet, men blot kan nyde dine friske gulve.

Hvad koster det at få afslebet gulvet?

Det afhænger meget af, hvilken tilstand dit gulv er i, og om der er behov for afhøvling. Hvor mange dørtrin og svært tilgængelige kroge, der er, har også betydning, samt hvilken efterbehandling du ønsker.

 

Vi ser rigtig gerne på dit gulv og kommer med et uforpligtende tilbud.

Hvornår må jeg stille møbler på plads efter en gulvafslibning?

Du skal vente 24 timer, før du stiller møblerne på plads efter en gulvafslibning. Faktisk er det bedst, hvis du ikke betræder gulvet før efter et døgns tid. Dog kan du gå på et lakbehandlet gulv allerede efter et par timer.

Et gulv så flot som nyt

Dit gulv udgør fundamentet for dit hjem. Ser det ikke pænt og nydeligt ud, smitter det af på hele rummet. Trænger dit gulv til en forvandling, så kan vi gøre det ved hjælp af en gulvafslibning – hvad enten du bor i København, på Amager, Frederiksberg, Østerbro eller i Gentofte.

Vi vægter fleksibiliteten rigtig højt. Derfor kører vi også gerne vidt omkring for at nå ud til dig, når dit gulv skal afslibes. Overvejer du om dit gulv trænger til en gulvafslibning, kommer vi også gerne forbi og giver et uforpligtende tilbud ud fra en vurdering af hvilken stand dit gulv er i. Hvis dit gulv er meget beskadiget kan det i nogle tilfælde også være nødvendigt at afhøvle det før afslibningen.

Afslibning og efterbehandling

En gulvafslibning fungerer sådan, at vi med vores gulvafslibningsmaskiner fjerner den gamle, slidte overfladebehandling og cirka en millimeter af selve træets overflade.

Herefter skal der en ny efterbehandling til at gøre gulvet holdbart. Et nyligt afslebet gulv skal man nemlig være forsigtig med, for selvom det ser godt ud, er det meget skrøbeligt.

Efterbehandlingstyper

Der findes flere forskellige typer af efterbehandling, alt afhængig af, hvordan du ønsker dit gulv skal være. Vælg mellem olie, lud og lak.

 

Oliebehandlingen findes som naturolie og hvid olie. Det første bringer en smuk og rå glød frem i træet, mens den hvide olie gør gulvet lyst. Det kan være virkelig flot og moderne – dog er den hvide olie ikke lige så beskyttende som naturolien.

 

Ludbehandling er en afblegning, hvor træet først afbleges og herefter mættes med enten natursæbe eller sæbe med hvide pigmenter. Både olie- og ludbehandling giver et naturligt udseende gulv, som er holdbart.

Den letteste efterbehandling at have med at gøre, er dog lak. Du får en glat overflade, som er let at gøre rent og holde vedlige. Ikke desto mindre betyder en lakbehandling også, at ridser og revner ikke kan vaskes væk, som det kan ved de øvrige behandlinger. Derfor er det nødvendigt at afslibe gulvet igen hvis skrammer skal fjernes.

 

Hos Gulvkompagniet har vi selvfølgelig den nødvendige ekspertise til at kunne rådgive dig i hvilken behandlingstype, der efter afslibningen er bedst for dit gulv.